Site Menu


Dan-List Dyvelboremaskine Model BA 2600

Dan-List BA 2600 er en halvautomatisk dyvel boremaskine med magasin og tre separate arbejdsstationer.

Det er en kompakt og solid maskine, der leveres standard med otte justerbare boreaggregater (flere kan tilføjes efter forespørgsel).

Dan-List BA 2600 er konstrueret efter et enkelt, simpelt men meget fleksibelt design, der er baseret på en stærk og solid traditionel maskinramme, der ganske enkelt er “built to last!”.

Dan-List BA 2600 er en solid, pålidelig og effektiv dyvelboremaskine, der sikrer et konstant produktionsflow. Maskinen er specielt velegnet til boring af sengesider, ben og forskellige andre komponenter til eksempelvis køjesenge.

Bestykning:

Dan-List BA 2600 er standard bestykket på følgende måde:

  • 1 stk ilægningsmagasin,
  • 3 stk. boreaggregater til boring oven/ned,
  • 3 stk. boreaggregater til boring fra siden,
  • 2 stk. boreaggregater til boring fra ende,
  • 6 stk. spændecylindre,
  • Afleveringssystem – retur til operatør, ved siden af maskine.


Boreaggregatet kan drejes 90 grader om egen akse, og borekassen kan drejes 360 grader om egen akse.

Sikkerhed:

Da operatørsikkerhed er et nøgleord for samtlige Dan-List maskiner, er alle bevægelige afskærmninger monteret med sikkerhedskontakter.

Dette sikrer at skulle operatøren ved et uheld åbne en afskærmning mens maskinen er i produktion, stoppes samtlige funktioner omgående idet sikkerheds kontakten aktiveres.

Eller skulle en låge være efterladt åben efter en omstilling kan maskinen ikke starte.

Samtlige sikkerheds parametre overvåges i PLC’en og vises på touch screen når de aktiveres. Det er ganske enkelt umuligt for operatøren at få adgang til maskinen under produktion, når sikkerhedsprocedurerne bliver overholdt.

PLC:

PLC’en indeholder forskellige funktioner, eksempelvis:

  • Aktivering af hvert boreaggregat,
  • Tidsforsinkelse ved krydsboringer for at undgå kollision mellem horisontale og vertikale boringer,
  • Programmerbar rense funktion til dybere huller,
  • Programmerbar tæller,
  • Programmerbar tid til afblæsning af spåner efter boring,
  • Programmerbar hastighed ved indløbsbånd,
  • Touch screen på dansk og engelsk (andre sprog efter forespørgsel),
  • Individuelle ønsker,
  • Samt mange andre funktioner.

Venligst kontakt os for yderligere specifikationer.

Dan-List Dyvelboremaskine Model BA 2600

Arbejdscyklus:

Dan-List BA 2600 har følgende arbejdscyklus:

  1. Emnerne placeres i magasinet,
  2. Der indtastes i PLC hvilke aggregater der skal bore,
  3. Maskinen startes,
  4. Emnerne føres ind i maskine med medbringere, spændes fast pneumatisk og bores,
  5. I første arbejdsstation bores fra ende og fra oven,
  6. I anden arbejdsstation bores evt yderligere fra oven,
  7. I tredje og sidste arbejdsstation bores fra side,
  8.  Tredje arbejdsstation foregår på båndbane hvorefter det færdige emne returneres til operatøren ved siden af maskine, hvor de leveres på meder. (individuelle afleveringssystemer efter forespørgsel).

Kapaciteten er typisk fra 600 til 800 emner i timen, afhængig af boredybde og krydsboringer.

Opstilling:

Op- og omstilling af maskinen er nem og operatørvenlig. Operatøren skal løsne to kiphåndtag på hver vogn med boreaggregat, føre vognen hen til korrekt position og spænde kiphåndtagene igen.

Hvert boreaggregat er monteret med en digital udlæser, der gør at den korrekte position er nem at aflæse.

Individuelle ønsker vedr. andre opstillings former er også mulige, se andre alternativer her.

Video Præsentation:

For at se en demonstrationsvideo, klik her.

Tekniske data for
Dan-List Dyvelboremaskine Model BA 2600
Kapacitet 800/600 emner per time
Emnelængde, max. 2,600 mm
Emnelængde, min. 190 mm
Boredybde, max. 100 mm
Motorstørrelse 1.1 kW @ 2,850 o/m
Fremføring Pneumatisk med olie dæmpning
Påkrævet luft tryk 6 - 8 bar
Luftforbrug 0.5 liter pr. anslag
Maskinlængde incl. aflevering
ved siden af maskine
4,800 mm
Maskinbredde 1,300 mm
Maskinhøjde 1,800 mm
Maskinvægt 2,500 kgs


Ret til tekniske ændringer uden varsel forbeholdes