Site Menu


Dan-List Dyvelboremaskine Model BA 2000 (Skuffemaskine)

Dan-List BA 2000 er en halvautomatisk dyvel boremaskine med magasin.

Det er en kompakt og solid maskine, der leveres standard med seks justerbare boreaggregater (flere kan tilføjes efter forespørgsel).

Dan-List BA 2000 er konstrueret efter et enkelt, simpelt men meget fleksibelt design, der er baseret på en stærk og solid traditionel maskinramme, der ganske enkelt er “built to last!”.

Dan-List BA 2000 er en solid, pålidelig og effektiv dyvelboremaskine, der sikrer et konstant produktionsflow. Maskinen er specielt velegnet til boring af skuffesider, sengesider, ben og forskellige andre mindre komponenter.

Bestykning:

Dan-List BA 2000 er standard bestykket på følgende måde:

  • 1 stk horisontalt ilægningsmagasin,
  • 2 stk. boreaggregater til boring oven/ned,
  • 2 stk. boreaggregater til boring fra siden,
  • 2 stk. boreaggregater til boring fra ende,
  • 4 stk. spændecylindre,
  • Afleveringssystem – retur til operatør.

Boreaggregatet kan drejes 90 grader om egen akse, og borekassen kan drejes 360 grader om egen akse.

Sikkerhed:

Da operatørsikkerhed er et nøgleord for samtlige Dan-List maskiner, er alle bevægelige afskærmninger monteret med sikkerhedskontakter.

Dette sikrer at skulle operatøren ved et uheld åbne en afskærmning mens maskinen er i produktion, stoppes samtlige funktioner omgående idet sikkerheds kontakten aktiveres.

Eller skulle en låge være efterladt åben efter en omstilling kan maskinen ikke starte.

Samtlige sikkerheds parametre overvåges i PLC’en og vises på touch screen når de aktiveres. Det er ganske enkelt umuligt for operatøren at få adgang til maskinen under produktion, når sikkerhedsprocedurerne bliver overholdt.

PLC:

PLC’en indeholder forskellige funktioner, eksempelvis:

  • Aktivering af hvert boreaggregat,
  • Tidsforsinkelse ved krydsboringer for at undgå kollision mellem horisontale og vertikale boringer,
  • Programmerbar rense funktion til dybere huller,
  • Programmerbar tæller,
  • Programmerbar tid til afblæsning af spåner efter boring,
  • Programmerbar hastighed ved indløbsbånd,
  • Touch screen på dansk og engelsk (andre sprog efter forespørgsel),
  • Individuelle ønsker,
  • Samt mange andre funktioner.

Venligst kontakt os for yderligere specifikationer.

Dan-List Dyvelboremaskine Model BA 2000

Arbejdscyklus:

Dan-List BA 2000 har følgende arbejdscyklus:

  1. Emnerne placeres i magasinet,
  2. Der indtastes i PLC hvilke aggregater der skal bore,
  3. Maskinen startes,
  4. Emnerne føres ind i maskine med medbringere, spændes fast pneumatisk og bores,
  5. Efter endt borecyklus returneres det færdige emne til operatøren og leveres under indløbsmagasinet. (Andre individuelle afleveringssystemer efter forespørgsel).

Kapaciteten er typisk fra 800 til 1100 emner i timen, afhængig af krydsboringer. Skulle krydsboringer blive aktuelt kan Dan-List BA 2000 også leveres med to arbejdsstationer, så de vertikale boringer laves i én arbejdsstation og de horisontale boringer laves i 2. arbejdsstation. Dan-List BA 2000 vil så altid have to emner i maskinen – én i hver arbejdsstation – så borekapaciteten bibeholdes.

Opstilling:

Op- og omstilling af maskinen er nem og operatørvenlig. Operatøren skal løsne to kiphåndtag på hver vogn med boreaggregat, føre vognen hen til korrekt position og spænde kiphåndtagene igen.

Hvert boreaggregat er monteret med en digital udlæser, der gør at den korrekte position er nem at aflæse.

Individuelle ønsker vedr. andre opstillings former er også mulige, se andre alternativer her.

Video Præsentation: 

For at se en demonstrationsvideo, klik her.

Dan-List BA 2000 er CE Godkendt.

Tekniske data for
Dan-List Dyvelboremaskine Model BA 2000
Kapacitet 1,100/800 emner per time
Emnelængde, max. 1,400 mm
Emnelængde, min. 190 mm
Boredybde, max. 100 mm
Motorstørrelse 1.1 kW @ 2,850 o/m
Fremføring Pneumatisk med olie dæmpning
Påkrævet luft tryk 6 - 8 bar
Luftforbrug 0.5 liter pr. anslag
Maskinlængde 2,000 mm
Maskinbredde 1,300 mm
Maskinhøjde 1,800 mm
Maskinvægt 2,000 kgs


Ret til tekniske ændringer uden varsel forbeholdes