Site Menu


Dan-List Dyvelboremaskine Model AFP 2500 med Robot

Dan-List AFP med robot – tilføjer andre delkomponenter til emnet med integreret robot. Mere end ”bare” en boremaskine.

Dan-List AFP med robot er en hel automatisk, mulitifleksibel, dansk produceret, dyvelboremaskine der tager produktion til næste skridt i automatiseringsprocessen. Maskinen er baseret på de kendte principper fra Dan-List AFP 2500, men med tilføjelse af robotenheden åbner der sig helt nye muligheder for optimering af produktionen.

Eksempelvis er det nu muligt at tilføje andre delkomponenter til hovedemnet automatisk. Det kan være alt fra små stabiliseringskomponenter i rammen til pålimning ved hjælp af limstation, eller montering af komponenter der tages direkte fra rasletromle.

Komponenter kan være af alu, træ eller andet og tages fra magasinet med en special sugekop.

Dan-List AFP med robot har en ekstremt hurtig omstillingstid på under 5 minutter og er derfor ideel til enhver produktion der gerne vil automatisere arbejdsgangene og kombinere boringer og fræsninger med montageopgaver i samme maskine.

Omstilling er nemlig blot indlæsning af nyt program, indstilling af boredybde og magasiner og robot. Derefter er maskinen klar til produktion igen.

Dan-List AFP 2500 med robot er ekstrem operatørvenlig og trods tilføjelse af robot kan enhver oplæres i brug af maskinen på under en dag. Maskinen går selv i stand by når eet af magasinerne er tomme, og afventer ilægning af yderligere emner. Dette bevirker at operatøren principielt kan betjene en anden maskine, eller stable de færdige emner mens Dan-List AFP 2500 med robot står og producerer selv. Dette betyder naturligvis at Dan-List AFP 2500 med robot er en enmands betjent maskine.

Dan-List AFP 2500 med robot leveres standard med et boreaggregat der borer vertikalt oven / ned samt et boreaggregat for boring horisontalt side / ind, men kan i øvrigt bestykkes efter behov. Eksempelvis kan man også tilføje en afkorterenhed så emnerne bliver kortet på mål, inden de går i maskinen til boring. Den automatiske fremføringsenhed er konstrueret med servomotorer.

PLC:

PLC’en er udstyret med en hukommelse til 99 programmer, der hver kan indeholde op til 18 positioner.

Operatørsproget er sædvanligvis engelsk, men kan laves til lokal sprog efter aftale.

Naturligvis indeholder PLC’en de sædvanlige funktioner fra Dan-List såsom:

  • Aktivering / deaktivering af hvert boreaggregat,
  • Tidsforsinkelse ved krydsboringer for at undgå kollision mellem horisontale og vertikale boringer,
  • Programmerbar rense funktion til dybere huller,
  • Programmerbar tæller,
  • Programmerbar tid til afblæsning af spåner efter boring,
  • Programmerbar hastighed ved indløbsbånd,
  • Touch screen på dansk og engelsk (andre sprog efter forespørgsel),
  • Individuelle ønsker,
  • Og meget andre.

Kontakt os venligst for yderligere detaljer.


 

Dan-List Dyvelboremaskine Model AFP 2500 med Robot

Arbejdsgang:

Cyklus tiden afhænger af antal positioner i programmet, men vi står naturligvis til rådighed med en præcis beregning for netop Jeres emner.

En hurtig beskrivelse af arbejdsgangen vil være følgende:

  1. Programmet laves og lagres. ( Er det allerede lavet, kaldes det blot frem på touch screen.
  2.  Maskinen stilles op, magasiner justeres og fyldes op. Bor skiftes – tager mindre end 5 minutter.
  3.  Ilægger tager automatisk det første emne fra magasinet, placerer det i første boreposition hvor det fastspændes pneumatisk, og derefter bores. Mens boring forgår forbereder robotten næste opgave ved at hente et ny delemne til montering fra et andet magasin. Dette emne føres hen til limstationen hvor der påføres lim.
  4.  Derefter flyttes emnet automatisk til næste position hvor delemnet vil blive monteret.
  5. Robotten fortsætter derefter til et tredje magasin, hvor et nyt delemne til montering hentes og bringes til limstationen.
  6.  I mellemtiden er hovedemnet ført frem automatisk til næste position, hvorefter delemnet monteres af robotten.
  7. Når emnet er færdigt skubbes det ud af maskinen og videre hen på meder der er placeret ved siden af. Derefter kører ilægger automatisk tilbage og henter næste emne.

En demonstrationsvideo kan ses på danlistvideos og vore konsulenter kommer gerne på besøg til en uforpligtende snak omkring netop Jeres behov for en maskine.

Dan-List AFP 2500 med Robot er CE Certificeret.


Ret til tekniske ændringer uden varsel forbeholdes