Dan-List special borekasser fremstilles efter kundeønske og udelukkende efter ordrer. Special borekasserne kan være til hvilken som helst boretegning, hvor spindlerne ikke er i linie, det kan være med forskudt center, et spejlvendt bore applikation, en applikation hvor spindlerne sidder i en trekant eller firkant m.v. Det kan også være en special konstruktion for låse, hængsler, greb m.v. Hvis I har en udfordring i dag med en boreapplikation er I altid velkomne til at sende tegningen til os og vi fremsender derefter et tilbud uden forpligtelse af nogen art.
Dan-List special borekasser bliver produceret på een af vore egne fabrikker i Danmark, på de nyeste CNC bearbejdningscentre, med den højest mulige præcision og lavest mulige tolerance. Tolerancen på spindlerne er 3/1000 mm.
Vi er stolte af at kunne bevise at Dan-List special borekasser er blandt de enheder der er mest stabile under produktion og med én af de længste holdbarheder på markedet, med mindst vedligehold. Dette uanset om special borekasserne benyttes i eet skift eller i tre skift 24/7. Dan-List special borekasser er ganske enkelt lavet til at arbejde, hvilket er blevet værdsat af vore trofaste kunder gennem mange års samarbejde.
Samtlige komponenter der benyttes i Dan-List special borekasser produceres i Danmark. Den færdige special borekasse kvalitetstestes før ibrugtagning for at være 100% sikre på optimal kvalitet og for at reducere evt nedetider på special borekasserne til under 0,5%.
Hvert enkelt spindel hærdes og efter hærdning slibes hvert spindel med unik tolerance.
Dan-List special borekasser leveres normalt med 2800 o/m, men skulle højere omdrejningstal ønskes er borekasserne konstrueret til at kunne klare omdrejningstal på op til 5000 o/m.
Minimum centerafstand kan leveres helt ned til 14 mm.
Special borekasserne konstrueres som nævnt udelukkende efter kundeønske og lagerføres derfor ikke. Leveringstiden er normalt mellem 6 til 10 uger.
Lyn koblinger til hurtigere udskiftning af bor kan monteres på special borekasserne, men standard leveres special borekasserne med 8 mm gevind.
Dan-List special borekasser kan drejes 360 grader.
Dan-List special borekasser kan monteres på samtlige eksisterende Dan-List dyvelboremaskiner og kan også fremstilles til montering på andre typer maskiner.
Ret til tekniske ændringer uden varsel forbeholdes